Jeg har efterhånden mange års erfaring som personlig træner i Viborg, og jeg har haft mange klienter, der har prøvet sig ad med diverse slankekure. Som personlig træner tror jeg ikke på, at slankekure på den lange bane er vejen frem. De fleste af mine klienter har brug for en langsigtet løsning, og derfor vil jeg altid tale for livsstilsomlægninger frem for slankekure.

I forhold til vægttab er der en ting, der altid er sikker: Hvis dit mål er at tabe dig, er du nødt til at have en negativ energibalance. Du skal ganske enkelt forbrænde flere kalorier, end du indtager.

Når du spiser sunde madvarer, komplekse kulhydrater, komplette proteiner, sunde essentielle fedstyrer og samtidig sørger for at nedsætte dit sodium- og sukkerindtag, giver du din krop de bedst mulige forudsætninger for at forbrænde fedt ved at hente sin energi fra fedtdepoterne. Med den basale forståelse på plads er det nu tid til at se nærmere på 3 metoder til vægttab, der alle er videnskabeligt bevist.

SÆNK DIT INDTAG AF KULHYDRATER

Når det kommer til vægttab, kan en low-carb diæt være vejen frem. Nogle undersøgelser viser, at en low-carb diæt resulterer i 2-3 gange højere vægttab end en traditionel fedtfattig diæt. De personer, der spiste en fedtfattig diæt så sig hele tiden nødsaget til at begrænse kalorierne for at opnå samme vægttab som low-carb gruppen.

SKRU OP FOR TRÆNINGERNES VARIGHED, FREKVENS OG INTENSITET

Som personlig træner er det min opgave at fortælle mine klienter, at det ikke kun er deres kalorieindtag, der har betydning for deres vægttab. Selvfølgelig spiller kalorieindtaget ind, men noget, jeg som personlig træner fokuserer meget på, er træningens intensitet. Det, du giver til din træning, er det, du tager med fra den igen. Jo mere energi du lægger i din træning, desto mere energi har dine krop brug for, og jo flere kalorier forbrænder du.

Et godt træningsprogram er varieret og indeholder en blanding af styrketræning og kredsløbstræning. Hvis du ikke varierer din træning, men i stedet genbruger den samme træningssession dag efter dag, kommer du ikke til at se samme resultater, som hvis du gradvist øger både vægt og intensitet.

FORSKELLIGE NÆRINGSSTOFFER TIL FORSKELLIGE MÅLTIDER

Den sidste metode handler om at vide, hvornår din krop har brug for de forskellige næringsstoffer. Denne metode er en smule mere avanceret og henvender sig måske ikke til den absolutte begynder, men de fleste vil alligevel kunne få gode resultater ved at tænke over timingen.

Undersøgelser viser, at ens kulhydrattolerance er størst umiddelbart efter træning, og derfor anbefaler man at spise kulhydrater efter træning. Før træning er det derimod en god idé at spise et måltid, der er lavt på kulhydrater, men højere på fedt og protein, da et sådant måltid vil hjælpe kroppen til at hente energi fra fedtdepoterne.

Det er min erfaring som personlig træner, at mine klienter har held med at bruge disse metoder til at opnå et varigt vægttab. Jeg håber, du også kan få glæde af dem.

ISSA international certificeret personlig træner Michael Schou Viborg