Der er mange måder at tabe sig på, men mange af metoderne er ikke holdbare i længden, og hvis du ikke har en vilje af stål, ender du måske med at give op, før du overhovedet er kommet i gang.

Der er heldigvis mange gode måder at smide de overflødige kilo på, og som personlig træner ved jeg, at man ikke kan sulte sig til et sundt og varigt vægttab.

Derfor vil jeg i dette indlæg dele min foretrukne vægttabsmetode med dig, så du kan komme godt i gang. Godt begyndt er, som bekendt, halvt fuldendt.

3 skridt – så er du godt på vej: 

STEP 1 – BEGRÆNS DIT INDTAG AF SUKKER OG STIVELSE

Først og fremmest anbefaler jeg, at du skærer ned på dit forbrug af både sukker og stivelse. Disse to ting stimulerer nemlig insulinproduktionen allermest, og fordi insulin bidrager til at lagre fedt i kroppen, handler det om at undgå at sætte unødig gang i produktionen. Når insulinniveauet falder,  begynder kroppen at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater.

Når man først begynder at skære sukker og stivelse ud af kosten, vil man ofte opnå et drastisk vægttab på helt op til 5 kilo i løbet af den første uge. Dette tempo fortsætter selvfølgelig ikke, og det ville heller ikke være sundt, men det første vægttab skyldes, at man udover at forbrænde fedt også mister en masse ophobet væske. Sukker binder væske i kroppen, og når du eliminerer det fra din kost, slipper du af med disse væskeophobninger.

 

LÆS OGSÅ: 5 TING DER STÅR I VEJEN FOR DIT VÆGTTAB

 

STEP 2 – SPIS PROTEIN, FEDT OG GRØNTSAGER

Den anden ting, jeg anbefaler dig at gøre, er at spise protein, fedt og grøntsager. Hvis du sørger for, at alle dine måltider består af disse tre komponenter, vil du nemt kunne holde dit indtag af kulhydrater på det anbefalede niveau, hvilket ligger på omtrent 20-50 gram om dagen. Protein kan du selvfølgelig få fra kød eller æg, men du kan også sagtens få dit protein fra plantebaserede kilder.

En kost, der er rig på protein, vil give dig mindre lyst til de usunde mellemmåltider.

De bedste grøntsager er dem, der ikke indeholder alt for mange kulhydrater, og der er heldigvis mange at vælge imellem. Broccoli, salat, agurk, selleri, spinat, blomkål, rosenkål og kål er bare nogle af mulighederne. Disse grøntsager kan du bare spise løs af.

Fedtet kan du for eksempel få fra fisk eller fra sunde planteolier såsom olivenolie og kokosolie.

 

LÆS OGSÅ: 3 GODE GRUNDE TIL AT DU IKKE TABER DIG

 

STEP 3 – SØRG FOR AT TRÆNE OG ØGE MUSKELMASSEN

Det er faktisk muligt at øge muskelmassen samtidig med, at man taber sig. Det kræver dog den helt rigtige kost og den rigtige træningsform, og her anbefaler jeg styrketræning. Styrketræning forbrænder nogle kalorier under træningen, men det sætter også gang i din overordnede forbrænding. Jo højere din muskelmasse er, desto mere forbrænder du på daglig basis, så det er vigtigt at sørge for at holde musklerne ved lige, mens du går til kamp mod kiloene.

Her kan det være en rigtig god idé at få hjælp fra en kyndig, personlig træner, der kan bistå dig med råd og vejledning og udarbejde både en træningsplan og en kostplan, der tager udgangspunkt i dig og dine specifikke mål.

Har du spørgsmål til dette indlæg, eller er du på udkig efter en personlig træner i Viborg? Så kontakt mig endeligt og lad os tage en uforpligtende snak om dine mål. 

Michael Schou – Fitnessmentor

Coverbillede af TeroVesalainen fra Pixabay