Det bliver lidt teknisk, men hæng i!
Kroppen er beregnet til at have en jævn overgang mellem to forskellige og modsatte tilstande: ‘Efter spisning’ og ‘Efter faste’.
Når man har spist, er insulin-niveauet højere, hvilket sender et signal til kroppen om at deponere overskydende kalorier i fedtcellerne. Når der er insulin til stede, standses fedtforbrændingen, mens kroppen i stedet forbrænder glukose (fra dit sidste måltid). Når man har fastet, er insulin-niveauet lavt (mens niveauer af glukagon og væksthormon er høje). Kroppen begynder at mobilisere oplagret kropsfedt fra fedtcellerne og forbrænder dette fedt for at få energi (i stedet for glukose).
Hvad betyder dette rent praktisk? Du kan kun forbrænde oplagret kropsfedt, når du har fastet, og du kan kun oplagre mere kropsfedt, når du har spist.
Insulinresistens
Desværre ser det ud til, at vi med tiden tilbringer stadig mindre tid med at have fastet og stadig mere
tid med at have spist. Resultatet er, at vores kroppe og vores celler bruger mindre og mindre tid på at mobilisere og forbrænde oplagret kropsfedt for at få energi, og glukose-forbrændingen bliver overbelastet.
Det ender med, at insulin-niveauet altid er højt, og kroppen undlader at forbrænde oplagret kropsfedt, idet den bliver mest afhængig af glukose. Med tiden kan denne kroniske udsættelse for så meget insulin også føre til ‘insulinresistens,’ hvor kroppen udskiller endnu mere insulin som reaktion på, at man har spist. Kronisk insulinresistens er årsagen til ‘metabolisk syndrom’: fedme, unormal fedtoplagring, forhøjet niveau af triglycerider, lavt HDL eller “godt” kolesterol, og høj glukose, som før eller siden vil resultere i type 2 diabetes (1 ud af 12 mennesker på jorden har i øjeblikket type 2 diabetes i udbrud, mens 35% af voksne og 50% af ældre mennesker har metabolisk syndrom eller prædiabetes).
Hvis man har insulinresistens, forbrænder man primært glukose på det cellulære niveau, og det er meget sjældent, at man får chancen for at forbrænde noget kropsfedt. Når man løber tør for glukose fra sidste måltid, bliver man, i stedet for nemt at gå over til at faste og forbrænde fedt, sulten efter mere glukose (fra kulhydrater), da ens krop og celler har nedsat kapacitet til at mobilisere og forbrænde fedt for at få energi.
Lad os sige det sådan: hvorfor ville en meget fed person NOGENSINDE være sulten? Vedkommende har nok oplagret fedt til meget lang tid. Verdensrekorden for faste gik til en mand på 206 kilo, som fastede i 382 dage, hvor han kun indtog vand og vitaminer, og han tabte 125 kg uden negative følger.
Men den gennemsnitlige overvægtige person er vant til at spise ofte og har meget lidt erfaring med at faste, og forbrænder således hele tiden glukose i stedet for fedt på det cellulære niveau. De lider af insulinresistens, hvilket både forårsages af og fører til kronisk høje insulinniveauer, der fremmer fedtlagring og undertrykker fedtmobilisering fra adipocytterne (fedtcellerne). De får endda ændringer i mitokondrierne, de små energifabrikker inden i cellerne. Mitokondrierne kan enten forbrænde glukose (sukker) eller fedt som brændstof, og med tiden vil de
begynde at foretrække den ene over den anden; “sukkerforbrændere” har øget banerne i mitokondrierne, der forbrænder glukose og reduceret eller nedreguleret de underudnyttede baner til fedtforbrænding. Hvad sker der så i den overvægtige “sukkerforbrænder,” der holder op med at spise i nogle få timer? Når de løber tør for glukose fra deres seneste måltid, bliver de, i stedet for at overgå problemfrit til fastet tilstand og mobilisere og forbrænde oplagret kropsfedt, SULTNE efter MERE GLUKOSE fra kulhydrater! De vil tilbringe det meste dagen fanget i en cyklus, hvor de spiser med få timers mellemrum, sender deres glukose i vejret, og bliver så sultne, når blodsukkeret falder.
En god analogi er en tankbil på motorvejen, fyldt med olie. Hvis tankbilen løber tør for benzin, holder
den op med at bevæge sig, på trods af, at den har 40.000 liter potentielt brændstof ombord.
Hvorfor? Fordi den foretrækker at køre på raffineret benzin og ikke kan bruge olie som brændstof.
Michael Schou
Certificeret Keto & intermittentfasting coach