STOFSKIFTE OG METABOLISK SUNDHED

Fitnessmentor Klub

STOFSKIFTE OG METABOLISK SUNDHED

Når de fleste af os taler om stofskifte, tænker vi nok hovedsageligt på stofskiftet som det, der afgør, hvor hurtigt eller langsomt vi forbrænder de kalorier, vi indtager. Bærer man rundt på et par ekstra kilo, kan man godt fristes til at tænke, at man måske døjer med et lidt lavt stofskifte, men både for højt og for lavt stofskifte kommer faktisk også til udtryk mange andre steder end lige på vægten. Stofskifteproblemer kan nemlig påvirke hele kroppen. Ens metaboliske sundhed kan også have afgørende betydning for ens livskvalitet. De daglige valg, man kan træffe for at hjælpe sin krop så godt på vej som muligt, kan nemlig gøre underværker for alt fra energiniveau og hukommelse til fertilitet, humør og immunsystem. Derfor er det utrolig vigtigt at tage sit stofskifte og sin metaboliske sundhed alvorligt. Men lad os begynde med stofskiftet og komme tilbage til den metaboliske sundhed senere. 

 

 

ET SUNDT STOFSKIFTE 
Fra uforklarlig træthed til svedeture, uro i kroppen, maveproblemer og svedeture – stofskifteproblemer er ikke noget at spøge med. Men hvordan sørger man for, at ens stofskifte arbejder for ens krop og ikke imod den? Det er ikke alle stofskifteproblemer, man selv kan rette op på, og det er altid en god idé at få taget en blodprøve hos sin læge, hvis man mistænker, at der er noget galt. Lægen kan ved at måle indholdet af TSH i blodet se, om der er tale om en decideret stofskiftesygdom. Er der ikke det, er der forskellige ting, man selv kan gøre for at forbedre sit stofskifte. 

 

HVORDAN ØGER MAN SIT STOFSKIFTE?
Der er mange ting, man selv kan gøre for at øge sin forbrænding. Et velkendt råd er, at man skipper morgenmaden og motioner eller bevæger sig ( gang, løb ) allerbedst træner sine muskler ( styrketræning om morgenen. Vælger man at spise morgenmad er dog langt fra ligegyldigt, hvilken morgenmad man vælger. Man bør kort sagt undgå sukkerholdige morgenprodukter. I stedet kan man for eksempel vælge at spise scrambled eggs, neutral yoghurt (græsk) , æg og bær, evt. med nødder og mandler der alle er sunde alternativer de sukkerholdige produkter. Hvis man vælger at spise morgenmad, skal man ikke drikke juice ( spiker blodsukker), man skal drikke vand, kaffe eller the.

 

VAND, SØVN OG MOTION
Overskriften her giver næsten sig selv. Et dagligt vandindtag på 2 liter kan gøre underværker for ens fordøjelse, og en god nattesøvn er også vigtig, da søvnmangel resulterer i, at kroppen bruger mindre energi. Det vigtigste er dog den daglige motion. De 30 minutters daglige motion, vi efterhånden allesammen har hørt om, øger nemlig ens forbrænding betydeligt. Sidder man stille for længe ad gangen, går stofskiftet i dvaletilstand, så det kan godt betale sig at tage trappen, lufte hunden eller lege fangeleg med børnene. 

 

STYRKETRÆNING ØGER DEN BASALE FORBRÆNDING
Én ting er, at man selv kan gøre forskellige ting for at få gang i forbrændingen, men ville det ikke være skønt, hvis man derudover kunne øge sin forbrænding markant? Det kan man faktisk! Hvor kredsløbstræningen, også kendt som cardio, primært gavner forbrændingen, mens man er aktiv, gavner styrketræningen også hvileforbrændingen. Hvordan kan den så det, tænker du måske, og svaret er ganske simpelt: Muskler bruger mere energi end fedt. Øger man sin muskelmasse, øger man derfor også sin forbrænding, og det gælder i alle døgnets 24 timer. Dét er noget, der batter! Hos Fitnessmentor er vores speciale at hjælpe dig med at nå dine mål – både når det kommer til træning, vægttab og sundhed. Derfor hjælper vi dig selvfølgelig godt i gang med både styrketræningen og de livsstilsændringer, der giver mest mening for dig og din hverdag, så du kan få dit stofskifte til at fungere optimalt. Alle vores medlemmer er forskellige, og det tager vi hos Fitnessmentor højde for. 

 

STOFSKIFTET OG KROPPENS METABOLISKE SUNDHED
Et velfungerende stofskifte har stor indflydelse på kroppens metaboliske sundhed. Når stofskiftet er velfungerende, reagerer kroppen nemlig på mad på en gavnlig måde og omsætter næringsstofferne optimalt. En sund kost har stor betydning for både stofskiftet og for kroppens metaboliske sundhed. Den metaboliske sundhed defineres nogle gange som fraværet af metabolisk syndrom – en livsstilssygdom, der resulterer i forstyrrelser i kroppens normale drift. Døjer man eksempelvis med forhøjet blodtryk, diabetes, for højt kolesterolniveau og/eller for højt BMI, kan man med fordel begynde at se på sin metaboliske sundhed. 

 

LIVSSTILSÆNDRINGER OG LIVSKVALITET
Behandlingen af metabolisk syndrom begynder som oftest med fornuftig kost og regelmæssig motion. En sund kost er som oftest en kost, der fokuserer mere på grøntsager, bær, fibre og sundt fedt fra fisk og planteolier og mindre på rødt kød, animalsk fedt og sukker. Man behøver ikke at gå “all in” og lægge hele sit liv om for at begynde at se resultater. Mindre livsstilændringer kan ofte have afgørende betydning for ens livskvalitet og endda sænke risikoen for hjertesygdomme, diabetes og slagtilfælde markant. Og det er der næppe nogen af os, der ikke er interesserede i. 

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad vi hos Fitnessmentor kan gøre for at få din metaboliske sundhed til at køre på skinner, er du meget velkommen til at ringe til os på 29 92 77 00 eller sende en e-mail til michaelschou@ymail.com

BLIV MEDLEM I DAG

FITNESSMENTOR KLUB

St. Sct. Peder Stræde 18, 8800 Viborg 

info@fitnessmentor.dk

CVR: 39915340

© 2021 All Rights Reserved.