Hvilken træningsform er bedst i forhold til vægttab?

Personlig træner i Viborg, hjælp til vægttab

I mit arbejde som personlig træner i Viborg er jeg vant til at svare på mange trænings- og sundhedsrelaterede spørgsmål, og et spørgsmål, der går igen, er, hvilken betydning motion egentlig har for vægttab, og hvilken træningsform der forbrænder flest kalorier.

Alle ved, at man forbrænder kalorier, når man træner, men ikke alle ved, at forskellige træningsformer har forskellig effekt på kalorieforbrændingen. I bund og grund handler ethvert vægttab om at forbrænde flere kalorier, end man indtager, og derfor er det selvfølgelig muligt at tabe sig uden træning, men med den rette træningsindsats giver man sin krop de bedste forudsætninger for at forbrænde flest mulige kalorier.

AEROB OG ANAEROB TRÆNING

Der findes to forskellige former for fysisk træning: Aerob og anaerob. I den aerobe træning omsætter kroppen energi via ilt, og man bliver først træt, når musklernes energilagre er ved at være brugt op. I daglig tale er det det, vi kalder kredsløbstræning eller LISS  (Low Intensity Steady State).

Den anden type træning er den anaerobe, der i modsætning til den aerobe træning ikke er iltafhængig. Styrketræning med tunge vægte eller sprinttræning er eksempler på den anaerobe træning, vi i daglig tale kalder HIIT (High Intensity Interval Training). Som personlig træner er det blandt andet min opgave at rådgive mine klienter om, i hvilket omfang de forskellige træningsformer kan gavne dem på vejen mod deres mål.

FORSKELLEN PÅ HIIT OG LISS I FORHOLD TIL VÆGTTAB

Traditionelt har man set LISS-træningen som den mest kalorieforbrændende form for træning, men de senere års research tyder på, at HIIT-træning er en mere effektiv træningform, når det kommer til vægttab. Når de to træningsformer stilles op mod hinanden, ser man, at LISS fører til mindre vægttab end HIIT og måske endda ligefrem forhindrer en optimal muskelopbygning.

En undersøgelse har vist, at HIIT-træning i mindre grad bruger forbrænder kulhydrater, men i stedet henter energi fra fedtdepoterne, hvilket fører til et højere vægttab. I en anden undersøgelse, hvor man analyserede forskellene på en række personer, der i en given periode trænede enten LISS eller HIIT, fandt man frem til, at vægttabet i HIIT-gruppen var op til ni gange større end hos LISS-gruppen.

MIN ANBEFALING SOM PERSONLIG TRÆNER

Som personlig træner ser jeg selvfølgelig fordele ved begge træningsformer, men når det kommer til vægttab, tyder de nyeste undersøgelser på, at HIIT er den form for træning, der giver det bedste resultat, og at det derfor er en god idé at træne cardio ved høj intensitet i korte intervaller. HIIT er træning, hvor du på kort tid udfører en krævende øvelse og derefter lade pulsen falde, før du gentager øvelsen. I modsætning til LISS kan denne form for træning ofte klares på relativt kort tid.

 

ISSA international certificeret personlig træner Michael Schou Viborg