Disse spørgsmål støder jeg ofte på, i mit virke som personlig træner og kostvejleder. Med dette indlæg vil jeg besvare ovenstående spørgsmål, og dermed give dig bedre forståelse af, hvor vigtig en byggesten protein er for din krop.

 

DU KAN SELV REGNE DIT NØDVENDIGE DAGLIGE PROTEIN INDTAG UD!

Når man regner ud, hvor meget protein man har behov for, vil man ofte tage udgangspunkt i sin samlede kropsvægt. Medmindre du er meget trænet og derfor har en meget lav fedtprocent, eller du er i den anden grøft og har en særdeles høj fedtprocent, er det fint at tage udgangspunkt i din samlede kropsvægt. Jo mere muskelmasse man har, desto mere protein har man behov for, men en god tommelfingerregel er, at man har behov for omtrent 1,5 gram protein per kilo kropsvægt, hvis man har en aktiv livsstil. Hvis man ikke træner, er 0,8 gram per kilo tilstrækkeligt.
Vejer du f.eks. 60 kilo vil du derfor havde behov for mellem 50-90 gram protein dagligt.

 

LÆS OGSÅ: SÅDAN FORBRÆNDER DU FEDT I STEDET FOR MUSKLER


PLANTEPROTEIN, ANIMALSK PROTEIN ELLER PROTEINPULVER?

Er planteprotein lige så godt som animalsk protein, og kan man få nok protein gennem kosten, eller bør man supplere med proteinpulver?

Som personlig træner får jeg ofte denne type spørgsmål, og min anbefaling er som udgangspunkt, at man sørger for at dække sit proteinbehov gennem kosten. Proteiner er opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Vores krop kan selv fremstille 12 af dem (dem kalder vi ikke-essentielle), og de sidste 8 skal vi have fra vores kost (dem kalder vi essentielle).

Vi kategoriserer derudover proteiner som komplette og ikke-komplette. De komplette proteiner indeholder det rigtige forhold af aminosyrer i forhold til, hvad der er ideelt til menneskelig ernæring. De ikke-komplette indeholder som oftest de samme aminosyrer, men i et lidt andet forhold. Fordi de komplette proteiner findes i animalske produkter, og de ikke-komplette findes i planteprodukter, er der opstået en myte om, at vegetarer risikerer at få proteinmangel. Det er dog ikke rigtigt, for forholdet udlignes, når de forskellige planteproteiner kombineres. Så længe man spiser en nogenlunde varieret kost, vil man derfor uden problemer kunne få dækket sit proteinbehov af både animalsk og plantebaseret protein.

 

LÆS OGSÅ: SÅDAN KAN DU TRÆNE MED HØJ INTENSITET


HAR VEGETARER OG VEGANERE BEHOV FOR MERE PROTEIN?

Svaret er faktisk meget enkelt: Nej, det har de ikke. Vegetarer og veganere har ikke behov for mere protein end personer, der spiser animalske produkter. Den anbefalede mængde (0,8-1,5 gram per kilo kropsvægt) gælder for alle. Nogle siger, veganere bør spise 10% mere protein, men det er en misforståelse. De ikke-komplette proteiner er ikke dårligere end de komplette, og man behøver derfor ikke mere af dem – de skal bare kombineres.

“Som personlig træner anbefaler jeg alle mine klienter at spise en sund og varieret kost, for når man gør det, vil man helt naturligt få dækket sit proteinbehov. Hvis du har spørgsmål til dette indlæg eller er på udkig efter en dygtig personlig træner i Viborg, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig”.
Certificeret personlig træner Michael Schou Viborg

Billede af Wow Phochiangrak fra Pixabay