Vægttab

3 gode grunde til at du ikke taber dig

Hvorfor taber jeg mig ikke? Få hjælp fra en personlig træner.

I mit arbejde som personlig træner i Viborg er jeg vant til at rådgive om træning og vægttab, og engang imellem får jeg spørgsmålet: “Hvorfor taber jeg mig ikke?” eller “Hvad gør jeg galt, siden jeg ikke taber mig?” Som personlig træner er mine klienters succes og selvfølelse min absolut højeste prioritet, og i min erfaring er den selvfølelse desværre ofte koblet til tallet på vægten.

Når det kommer til større livsstilændringer, er det en god idé at arbejde med en personlig træner, der kan give en den nødvendige støtte og motivation og samtidig udarbejde en skræddersyet træningsplan, der passer til de præcise behov, man har.

HVORFOR TABER JEG MIG IKKE?

Alligevel vil mange ofte opleve perioder, hvor vægten ikke rykker sig, og det føles som om, at man ikke kan tabe sig, uanset hvad man gør. I de perioder vil man ofte kunne måle andre fremskridt. Måske har man fået mere energi og er blevet målbart stærkere, end man var måneden før – men tallet på vægten står stille.

Som personlig træner er det aldrig sjovt at snakke om, hvad årsagen kan være, for jeg bliver selvfølgelig også frustreret på mine klienters vegne, når de rammer sådan en periode. Min erfaring siger mig heldigvis, at alle kan tabe sig, hvis det er det, de vil, så i dag skal det handle om tre ting, der måske kan være årsagen til, at du ikke taber dig.

LIVSSTILSÆNDRINGER TAGER TID

En god tommelfingerregel er, at man skal bruge en fjerdedel af den tid, det tog at tage vægten på, på at tabe den igen. Hvis man i otte år har spist den forkerte mad og levet usundt med for lidt søvn, for meget stress og for lidt motion, kan man forvente at skulle bruge op til to år på at komme tilbage til en normal vægt.

DU GLEMMER RESTITUTIONEN

Det er vigtigt at restituere og give kroppen en tiltrængt hvileperiode efter træningen. Giver man ikke kroppen tid nok til at restituere, får kroppen ikke mulighed for at genopbygge sig, og træningen vil i værste fald være spildt.

NEDSAT KULHYDRATTOLERANCE

Nogle kroppe er bedre end andre til at omsætte kulhydrater. Det er genetisk bestemt, og hvis du er uheldig at have nedsat kulhydrattolerance, vil den forkerte form for kulhydrater have en negativ effekt på dit vægttab. Kulhydrater er i sig selv ikke dårlige, men det handler om at få dem det rigtige sted fra. Grøntsager og andre fødevarer med et lavt glykæmisk indeks er et eksempel på gode kulhydrater.

FÅ HJÆLP TIL LIVSSTILSOMLÆGNINGEN

Hvis du træner flere gange om ugen og alligevel ikke ser de ønskede resultater, kan du måske få hul igennem ved at tage et kig på din restitution og dit kulhydratindtag. Det kan også være, at du bare må væbne dig med tålmodighed og fejre alle de andre forbedringer, du oplever som følge af din livsstilsændring. Er du i gang med en større livsstilsomlægning, kan det måske være en ide at kontakte en personlig træner, der er uddannet til at tilrettelægge individuelle forløb og som kan hjælpe dig igennem de perioder, hvor motivationen halter.

Held og lykke med vægttabet. Jeg ved, at du kan!

Ps. Vil du vide, hvilken træningsform, der forbrænder flest kalorier? Få svaret her.

ISSA international certificeret Personlig træner Michael Schou Viborg.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *