KAN MAN TRÆNE SIG TIL ET STABILT BLODSUKKER

Fitnessmentor Klub

KAN MAN TRÆNE SIG TIL ET STABILT BLODSUKKER

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at regelmæssig træning har stor indflydelse på ens kropslige sundhed og velvære, men vidste du, at træning også kan hjælpe med at regulere dit blodsukkerniveau? Regelmæssig fysisk aktivitet har faktisk så stor en indflydelse på blodsukkeret, at træning er en af de mest effektive måder at regulere dette på. Og hvordan kan det så være? For bedre at forstå, hvilken indflydelse træning kan have på kroppens blodsukkerniveau, må vi forstå, hvad blodsukker er, og hvordan det påvirker os.

FORSTÅ KROPPENS BLODSUKKERNIVEAU

Blodsukker er kort og godt mængden af sukker (glukose) i blodet. Vores blodsukker er nogenlunde konstant, men varierer dog en smule i løbet af dagen og vil normalt være en smule højere efter et måltid. Det skyldes, at den mad, vi spiser, nedbrydes til blandt andet sukkerstoffer. Mange af vores celler bruger glukosen som energikilde, men før de kan det, skal glukosen transporteres ind i cellerne. Det er her, diabetikere og ikke-diabetikere adskiller sig fra hinanden. Kroppen regulerer nemlig blodsukkeret ved hjælp af hormonet insulin. Insulinet transporterer glukosen ind i kroppens celler og væv, hvilket til gengæld sænker koncentrationen af sukker i blodet. Hos diabetikere er denne proces ikke helt så ligetil, da de enten slet ikke producerer eller ikke producerer nok insulin, men det er heldigvis ikke kun insulin, der kan sænke vores blodsukkerniveau. 

 

TRÆNING KAN SÆNKE BLODSUKKERNIVEAUET

Når man træner, optager ens muskler nemlig glukose helt uden brug af insulin, og den bedste nyhed er, at der faktisk ikke engang skal ret meget til. Undersøgelser har vist, at en halv times moderat aktivitet tre gange om ugen over en periode på otte uger kan gøre underværker for blodsukkerniveauet. Noget, som de fleste nemt vil kunne gøre, er at gå en tur efter et måltid. Når man går en tur omdanner kroppen nemlig mere glukose, end den gør, hvis man sidder eller står, men fordi intensiteten er relativt lav, vil kroppen ikke begynde at frigive glukose, som den gør, når man træner med højere intensitet.

 

FORSKELLIGE TRÆNINGSFORMER GÅR HÅND I HÅND

Betyder det så, at høj-intensiv intervaltræning er dårligt for kroppens blodsukkerniveau? Det skulle man måske tro, men det er faktisk slet ikke tilfældet, hvis man vælger den rigtige træningsform. Og det kan vi selvfølgelig hjælpe dig med. De to forskellige former for fysisk aktivitet går hånd i hånd, for hvor den moderate aktivitet blandtandet kan sænke blodsukkeret umiddelbart efter et måltid, kan den højintense træning påvirke kroppens generelle blodsukkerniveau positivt over en længere periode.

 

FORDELENE VED HØJ-INTENSIV INTERVALTRÆNING (HIIT)

Høj-intensiv intervaltræning, også kaldet HIIT, kan øge ens muskelmasse og resultere i et størretotalt optag af sukker i musklerne. Derudover kan den høj-intense træning have en positiv effekt på kroppens insulinfølsomhed i op til 48 timer efter træningen. Nye undersøgelser viser dog, at forskellige former for træning kan påvirke insulinfølsomheden på vidt forskellige måder. Styrketræning er den mest effektive træningsform, når det kommer til muskelopbygning. Derfor er styrketræningen også helt essentiel for reguleringen af ens blodsukker på længere sigt, da musklerne står for op imod 80% af den samlede blodsukkeromsætning. Da insulinfølsomheden kun øges i de muskler, man træner, anbefales det at dyrke motion, der involverer en stor muskelmasse. Eksempelvis kan cykling, løb eller roning påvirke insulinfølsomheden positivt, da man bruger de store muskelgrupper i ben og eventuelt arme, mens det kan sænke insulinfølsomheden at træne begrænsede muskelgrupper for hårdt.

 

LAD OS HJÆLPE DIG, OG LÆR AT HJÆLPE DIG SELV

Hos Fitnessmentor kan vi hjælpe dig med at skræddersy et træningsprogram, der tager udgangspunkt i din krop og dine specifikke behov. Der findes en række små ting, du selv kan gøre for at holde kroppens blodsukkerniveau stabilt: Raske gåture, havearbejde og cykelture

 

Kilder:

Getdrip

Levelshealth

Tryhabitual

MinMedicin.dk

Diabetes.dk

MinMedicin.dk

Sciencenews.dk

 

 

 

 

 

https://www.getdrip.com/4080355/campaigns/955753586/emails/6255832/archivehttps://www.levelshealth.com/blog/glucose-and-exercise/https://www.tryhabitual.com/journal/how-does-exercise-affect-blood-sugar-levelshttps://min.medicin.dk/artikler/artikel/45https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/forskellen-pa-type-1-og-type-2-diabeteshttps://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/117#a000https://sciencenews.dk/da/forskere-overraskede-traening-kan-saenke-insulinfoelsomhedenhttps://netd

BLIV MEDLEM I DAG

FITNESSMENTOR KLUB

St. Sct. Peder Stræde 18, 8800 Viborg 

info@fitnessmentor.dk

CVR: 39915340

© 2021 All Rights Reserved.